- Denne begivenhed er allerede afholdt.
10 ugers Dynamisk Mobility Yoga Flow & Stræk – 75 min

Dynamisk Mobility Yoga Flow & Stræk – 75 min
Søndage med Zoé – der hvor kroppen vågner blidt, og du slet ikke vil hjem igen
Januar til marts er vi i Ordrup studiet – herefter i Bellevue Beach Studiet med hva udsigt.
Start din søndag med et smidigt, dynamisk og sansende mobility-flow guidet af garvede, rolige og professionelle Zoé, der har undervist så mange år, at hun nærmest ånder nærvær og sikker bevægelse.
Her får du en 75 minutters blanding af funktionel yoga og bevægelighedstræning som lader kroppen lande og åbne sig uden pres og uden præstation.
Vi arbejder med kernestyrke, balance, mobilitet fra fødder og hele vejen op gennem kroppen. Undervejs bruger vi redskaber i dele af timen for nænsomt at aktivere musklerne, give ekstra støtte, og hjælpe dig dybere ind i bevægelserne – præcis der, hvor kroppen svarer igen med “ahhhh, dér var den”.
Flowet understøttes af arbejdet med kroppens meridianbaner, så du får skabt sammenhæng, frihed og bevægelse gennem hele kroppen – indefra og ud.
Og til sidst… de dybe, rolige stræk. Dem, der får dig til at sukke blidt og glemme, at der stadig ligger teenager-rod derhjemme. Du går derfra styrket, smidig, grounded og helt afbalanceret.
Her er ingen dresscode – kun ægte mennesker
Trop op med morgenhår, pyjamas under jakken og dine yndlings-tøfler.
Vi bruger krudtet på kvalitet og kropslig udvikling – ikke på tøjmærker eller instagram-venlige outfits. Det her er et frirum. Dit frirum.
For alle kroppe – ingen forudsætninger
Du behøver ikke kunne noget som helst i forvejen.
Du skal bare kunne trække vejret og møde op. Resten guider Zoé dig trygt igennem.
Gør det til dit nye søndagsritual
Før resten af huset vågner.
Før dine tanker løber afsted.
Før ugen begynder på ny.
Her får du 75 minutter, der føles som en lille ferie – hver uge.
Vi ses på måtten.
Kærligst, Zoé


